Hold musen hen over billedet, klik på bogstaverne og læs om søvnfaserne
Foto: Jonathan og Valentin (produceret i Thinglink på Skoletube)

Jonathan A. Grønlund

Journalist

Tobias Lund

Journalist

Valentin R. S. Daumerie

Fotojournalist

Søvn er livsnødven-digt for psyken

At drømme eller ikke at drømme; det er spørgsmålet. Uden søvn ville vi ikke kunne agere normalt. Søvn er nemlig helt afgørende for, at vores psyke kan fungere i dagligdagen.

Men hvorfor er søvnen så vigtig? ”Drømmene har en afbalancerende funktion på psyken, som er vital. Hvis et menneske ikke får lov at drømme, bryder dets personlighed sammen til sidst”, fortæller Frank Lorentzen, der er drømmeterapeut, musiker og forfatter. Søvn er ligefrem livsnødvendigt for os. Under 2. verdenskrig brugte nazisterne faktisk drømmetortur, hvor de ikke lod folk drømme, hvilket gik ud over folks psyke.

Søvnens faser
Gennemsnitligt drømmer vi 5-6 drømme i løbet af en nattesøvn på 8 timer, og de kan vare alt mellem 2-25 minutter”, fortæller drømmeekspert og drømmetyder Michael Rohde. ”Søvn er delt op i tre såkaldte faser: Alfa-stadiet, Theta-stadiet og det sidste, Delta-stadiet. Under alle disse stadier er helt unikke hjernebølger, der kun udsendes i de forskellige stadier.” Alfa stadiet er den tilstand, man er i, lige inden man falder i søvn. Under dette stadie er man kun ved ca. 10 % bevidsthed af bevidsthedspotentialet. Under Alfa-stadiet sover man ikke, det er udelukkende et afslapningsstadie. Efter Alfa-stadiet sænkes hjernebølgernes hastighed, og man når Theta-stadiet; der sover man, man får drømme, men stadig bliver hjernebølgerne langsommere og langsommere. Nu kommer man til Delta-stadiet, der er den dybeste del af søvnen. Herfra er det vanskeligt at vågne op, og hvis man skulle blive vækket, ville man virke omtumlet og forvirret”, forklarer han. Søvnforskere mener, at Delta-søvnen er den vigtigste del af søvnen, der virkelig har vital betydning for et menneskes velbefindende. I denne del af søvnen opstår det, der kaldes for R.E.M.-søvn.

Drømmefasen er vigtig
Drømmeterapeut, forfatter og musiker, Frank Lorentzen, der har skrevet bogen Bevidsthedens udstråling, fortæller om REM søvn: ”R.E.M. er et engelsk udtryk, som står for Rapid Eye Movement. I R.E.M.-søvnen bevæger øjnene sig kraftigt under de lukkede øjenlåg. Det er et tegn på, at man drømmer. En drøm der foregår under R.E.M.-søvn varer oftest ca. 25 min. Drømmene er tit følelsesmæssige eller vigtige i R.E.M.-søvn. Efter man har drømt færdigt i R.E.M.-søvn, begynder man at gå tilbage til Theta-søvn. Sådan fortsætter det normalt 4-5 gange i løbet af en nattesøvn”, fortæller Frank Lorentzen.

Intet menneske kan nægte at have brug for søvn, da vi i en sådan stresset hverdag suser fra højre til venstre, non-stop. Derfor er det godt at få slappet af og blive udhvilet for at præstere sit bedste.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *