Emma F. T. Rouse

Chefredaktør

Kalle B. Josefsen

Redaktionschef

Sejler som en drøm


Reportage fra åbningen af de nye el-færger

Dj’en fyrer den af ovenpå Øresund. Kaffe og pølser bliver langet over disken i store mængder. Færgen er propfyldt med eventyrlystige mennesker, men stemningen er langt fra, hvad Scandlines har forventet. Dagen er d. 10. november, og det er meningen, at det skal være et brag af en fest, da Scandlines er gået all in på el.

”Jeg synes, det er fedt, at Scandlines er gået forrest i rækken hos alle de store færgeselskaber og valgt den miljøvenlige vej, men Dj og disko er ikke lige det, jeg har brug for en lørdag formiddag”, siger Jesper Storm på 42 år.

Det er tydeligt at se på den store menneskemængde, at de ikke lige er i samme festhumør som den festglade Dj, som fejrer den gode nyhed, der har været længe undervejs.

Projektet har været i gang siden maj 2016, og nu efter to år kan passagerer gå om bord med god samvittighed.

”Endelig kan vi sige, at vi er med til at nedsætte udledningen af CO2 med 50%, og det er vi glade for. Vi håber dog også, vi kan inspirere andre færgeselskaber til at hoppe med på bølgen mod en grønnere fremtid”, siger kaptajn Mads meget begejstret.

Selvom arrangementet ikke lige går som planlagt, er der stadig en masse positive mennesker.

”Det er så skønt, at nogen gider at tage initiativ til sådan et dejligt projekt, og så er det jo oven i købet gratis i dag. I disse dage tillader pengepungen jo ikke lige det hele”, fortæller 72-årige Ingrid Sørensen. 

Nu nærmer færgen fra Helsingør til Helsingborg sig snart den svenske kyst, og overfarten lakker mod enden. Det er dog muligt for nysgerrige passagerer at træde ombord på de to nye populære færger hver 15. minut og tage med på rejen mod en grønnere overfart over Øresund.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *